ensembler

fotos

cv


solo

kontakt

 
Menupunkt: Forside / Cv

cv

Michael Norman fik sin første guitarundervisning hos Karsten Bendixen og blev optaget på Nordjysk Musikkonservatorium hos docent Karl Petersen i 1990 efter MGK-undervisning hos Steen Carlsen. Han fik sin diplomeksamen i 1996. Fra 1994-95 havde han studieophold i Madrid på et studielegat hos Margarita Escarpa og Jose Luis Rodrigo.
I 2004 blev Michael Norman optaget i solistklassen på Det Fynske Musikkonservatorium hvor han var elev af adjunkt Jesper Sivebæk. Sideløbende har han taget timer i Finland hos Timo Korhonen.
Michael Norman har deltaget i mesterklasser hos en række af verdens førende guitarister, heriblandt David Russell, Göran Söllcher, John Mills og Timo Korhonen.
Han optræder ofte kammermusikalsk i en række sammenhænge: Carl Nielsen Trio sammen med fløjtenisten Karen Skriver og tenoren Jan Lund, TriOrion med Bolette Roed og Per Dybro, Polymich med guitaristen Michael Ladehoff, Tudor4U med fløjtenisten Pia Kaufmanas og sopranen Birgitte Bourgois og duo med violinisten og hustruen Bodil Rørbech.
Michael Norman har desuden uropført en lang række værker og er aktuel med ny cd med Carl Nielsen Trio. Han er lærer på Furesø Musikskole.